Warning: include(/var/www/arbejdspladsvurdering.info/inc/manualtop.inc) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /home/www/cph/arbejdspladsvurdering.info/manual/kapitel1.php on line 3

Warning: include() [function.include]: Failed opening '/var/www/arbejdspladsvurdering.info/inc/manualtop.inc' for inclusion (include_path='.:/usr/share/php:/usr/share/pear') in /home/www/cph/arbejdspladsvurdering.info/manual/kapitel1.php on line 3

Kapitel 1.

Introduktion

Arbejdspladsvurdering indeholder identifikation og kortlægning af arbejdsmiljøproblemer, vurdering, prioritering og løsning af de fundne problemer samt opstilling, udførelse og opfølgning af en handlingsplan. For at få det fulde udbytte ud af det store arbejde, der ligger bag en arbejdspladsvurdering, er det vigtigt, at man hurtigt og overskueligt kan opnå et samlet overblik over de mange oplysninger, som en foretaget arbejdspladsvurdering medfører.

APV-PC er et edb-program, der håndtere arbejdet med udførelse af arbejdspladsvurdering fra start til slut foruden det løbende vedligeholdelsesarbejde med arbejdspladsvurderinger.

Det kan være meget forskelligt, hvor stor viden brugeren af APV-PC har om arbejdspladsvurdering. Ønskes viden om arbejdspladsvurderinger opdateret, kan vi anbefale, at læse det materiale, der er vedlagte programmet. Man kan også kontakte det lokale BST-center for yderligere vejledning.

Manualen for APV-PC er tænkt som et opslagsværk, og alle funktioner er beskrevet, således at man kan slå op, såfremt man får behov for uddybning af f.eks. betydningen af et felt (rubrik) eller en praktisk vejledning - brug manualen som et opslagsværk.


Brug af manualen

For at lette brugen af manualen er der indsat et symbol hver gang en ny type information påbegyndes. Symbolet ! angiver en beskrivelse mens symbolet 8 angiver , hvordan funktionen praktisk udføres med mus.

Idet PC-arbejde med mus udgør en stadig større del af det daglige arbejde, foretrækker flere og flere at kunne bruge tastaturet i stedet for mus, således arm og skulder skånes, så en 'muse-arm' forebygges. Der er derfor indarbejdet genvejstaster alle steder i programmet, hvor det har været muligt. Hvad man foretrækker er individuelt, men valgmuligheden er tilstede i APV-PC. Symbolet : angiver, hvilke taster man skal bruge for at udføre funktionen.


Manualens opbygning

M.h.p. at kunne fungere som et opslagsværk er manualen bygget således op:

&Kapitel 1
Udover denne introduktion indeholder Kapitel 1 vejledning til installation og opstart af APV-PC samt log-on funktion.

&Kapitel 2
For at lette beskrivelsen af de mange funktioner i APV-PC, er skærmbilledet delt op i 6 grupper: Person- og Checkliste oversigt, Stamdata, Problemdata, Faneblade, Menulinie og Værktøjslinie. Kapitel 2 giver en overordnet beskrivelse af skærmbilledet og hver enkelt gruppe.

&Kapitel 3
I Kapitel 3 beskrives generelle forhold om at gemme data samt om indtastning i felter.

&Kapitel 4
Kapitlet gennemgår generelle forhold for Person- og Checkliste Oversigten samt feltbeskrivelse og indtastning.

&Kapitel 5
Kapitel 5 beskriver Stamdata med feltbeskrivelser og indtastning.

&Kapitel 6
Kapitel 6 omhandler Problemdata – generelt samt feltbeskrivelser og indtastning.

&Kapitel 7
Dette kapitel omhandler beskrivelse af samtlige faner.

&Kapitel 8
Kapitel 8 beskriver menu- og værktøjslinien. Menuenlinien består af 6 overordnede menuer med en lang række undermenuer. Såvel overordnede som underliggende menuer er beskrevet tillige med en gennemgang af genvejstaster til hver enkelt menu. For bedre at kunne adskille beskrivelser fra gennemgang af genvejstaster, er der efter hver menu overskrift anført hhv. en ! for beskrivelse og et : for oversigt over genvejstaster.

&Kapitel 9

Kapitel 9 omhandler generelle funktioner i APV-PC, f.eks. brugen af funktionstaster, sikkerhedskopiering, kendte problemstillinger, indtastning af licensnummer med flere.


Installation af APV-PC

  1. Indsæt CD-en i drevet - typisk drev D.
  2. Såfremt windows-systemet er sat op til automatisk opstart, vil installationsmenuen automatisk komme frem på skærmen.
  3. Er automatisk start af CD-rom er slået fra, gå da i windows-menuen start à indstillinger à kontrolpanel à tilføj/fjern programmer à klik på installer. Når man via windows-menuen har valgt installationsfilen install.exe på drev D: startes installationsmenuen op.
  4. Følg vejledningen på skærmen.
  5. Computeren behøver ikke at blive genstartet efter installation.


Log-on

Hver gang APV-PC startes, skal der angives en brugerkode for at få adgang til programmet. Udover at yde beskyttelse mod utilsigtet brug af programmet, anvendes brugerkoden samtidig til at kontrollere hvilke afdelinger, den enkelte bruger skal have adgang til. Log-on funktionen kan slås helt fra. Dette vil bevirke, at brugeren har adgang til samtlige afdelinger.

Når programmet startes op efter installation, er brugerloggen ikke aktiveret. For at gøre brug af log-on og begrænsninger i afdelinger, skal den systemansvarlige foretage oprettelse af brugerkoder. For nærmere beskrivelse heraf, se venligst kapitel 9.


Opstart af APV-PC

  1. Ved installationen oprettes en programmappe. Såfremt man ikke har ændret navnet på denne, hedder mappen APV-PC. Man finder den ved at klikke på start à programmer à APV-PC.
  2. Klik på undermenuen APV-PC for at starte programmet.
  3. Man skal være opmærksom på, at programmet er registreret som en demo-version indtil licensnummer er indtastet. Licensnummer indtastes via menuen Hjælp – for nærmere beskrivelse se dette punkt.

:

Ctrl + Esc : Åbner windows startmenu. Brug pilene til at flytte rundt i menuen. Når programmappen APV-PC er aktiveret, trykkes på enter.


Warning: include(/var/www/arbejdspladsvurdering.info/inc/bottom.inc) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /home/www/cph/arbejdspladsvurdering.info/manual/kapitel1.php on line 83

Warning: include() [function.include]: Failed opening '/var/www/arbejdspladsvurdering.info/inc/bottom.inc' for inclusion (include_path='.:/usr/share/php:/usr/share/pear') in /home/www/cph/arbejdspladsvurdering.info/manual/kapitel1.php on line 83