Internetforbindelse i sommerhuset

mobilt bredbånd til dit sommerhus

Internetforbindelse i sommerhuset

Internetforbindelse i sommerhuset får du bedst med mobilt bredbånd. Med trådløs router er alle i sommerhuset online.

Mange udbydere af bredbåndsforbindelser tilbyder mobilt bredbånd som del af sortimentet, og det betaler sig at sammenligne priser, og andre vilkår – eventuelt gebyr for oprettelse, bindingsperiode, betaling for router og så videre på hjemmesiden Bredbånd.nu.

SIM-kort til router og mobile enheder

Systemet for mobilt bredbånd går ud på, at I får et SIM-kort med en vis mængde data til rådighed. SIM-kortet kan sættes enten i en smartphone, eller – enten direkte eller via et USB-modem – i en tablet eller en bærbar computer. SIM-kortet kan også sættes i en Wi-Fi router – så flere kan få adgang til samme forbindelse samtidig. Hvilken løsning I vælger, inklusive mængden af data, afhænger af jeres behov.

Hvor stort er jeres behov?

Jeres behov for internet i sommerhuset afhænger især af, hvor mange mennesker, der skal være online, og desuden hvad I bruger internetforbindelsen til. Er I blot to personer, der bare skal tjekke e-mails og Facebook og måske læse lidt avis online? Eller er I en familie på fire personer, hvor alle skal være online samtidig, og der skal både streames og games? Der er stor forskel på de forskellige behov.

Begrænset mængde data

En vigtig ting ved valg af mobilt bredbånd er, at du skal være opmærksom på, at forbindelsen har en begrænset mængde data til rådighed. Ved en kablet forbindelse i de fleste hjem er der ingen begrænsning på hvor meget data, I kan bruge. Men det er der altså, når I vælger mobilt bredbånd til internetforbindelse i sommerhuset.

Hvor stor er jeres husstand?

Derfor er det vigtigt at vide, hvor stort jeres forbrug er. Hvis I blot er to personer, og I ikke nødvendigvis skal være online samtidig, kan I nøjes med et billigt abonnement med lille mængde data, hvor I kan benytte et USB-modem, der tilsluttes jeres bærbare computer, eller I sætter simpelthen et SIM-kort i mobiltelefonen eller jeres tablet. Men en sådan løsning er ikke holdbar til familien med et større forbrug.

Deling af data

Hvis I er flere personer, der er online samtidig, og jeres aktiviteter på internettet inkluderer for eksempel streaming, må I have en Wi-Fi router, så flere kan koble sig på netværket samtidig og dele data. Derfor er det nødvendigt at have en stor mængde data til rådighed, så I ikke løber tør for data i løbet af ferien.

4G-netværk med god dækning

De fleste udbydere af mobilt bredbånd er tilsluttet 4G-netværk, der tilbyder høje hastigheder med stor dækningsgrad. I vil derfor de fleste steder i landet kunne få godt mobilt bredbånd til internetforbindelse i sommerhuset. Men tjek udbyderens dækning på deres hjemmeside, inden I vælger abonnement.

Tag hverdagsabonnementet med i sommerhuset

Den mest intelligente løsning vil for mange være at have abonnement på mobilt bredbånd i hverdagen, inklusive en router, og så simpelthen tage routeren med i sommerhuset. På den måde behøver I ikke et særskilt abonnement til internet i sommerhuset, og I kan måske spare lidt penge.